Apporteringsprøve og andre skønne tilbud

2016-03-27 10:09
Den 1. april kl. 18.00 og det er ikke en aprils nar :-) har vi tema træning i Frit søg. Vi skal træne hundene i at lede, i at slippe de gamle/svage færter og i et hurtigt returløb hjem.
Det bliver træning på både dummyer og vildt efter eget valg, så vi vil hele tiden have 2 søg i gang og jeg vil være den aktive ude i terrænet med at lave lidt liv, der motiverer hundene til at arbejde.
Alt er optaget på dette hold.

Den 10. april afholder vi Apporteringsprøve for RJK. Det er en god lille prøve som er den første og adgangsgivende prøve i RJK. Du kan læse mere om prøven, på www.rjk.dk
Der er også tilmelding på RJK's hjemmeside. Det er første gang jeg skal holde en prøve for RJK og det glæder jeg mig til.

Den 17. april har vi igen en tema træning, denne gang arbejder vi med markeringer og lidt dirigeringer.
Vi skal bygge længde og præcision på hundenes markerings evne. Vi skal mixe korte og lange markeringer, vi skal gå en masse fri ved fod i mellem markeringerne. Der vil være dirigeringslinier imellem de forskellige markeringsopgaver - så vi får trænet evnen til at huske en markering.
Alt optaget på dette hold.
 
 
Pernille Lillevang | CVR: 36992085 | Remmerslundvej 28, Hedensted - DENMARK | Tlf.: +45 30288003 | pernille@potepower.dk